Klassiskkoncert.dk
Olivier Messiaen: Les Corps Glorieux.
Vibeke Astner spiller på orglet i Maribo Domkirke. Helikon Records. Anmelder: Bo Nygaard Larsen, PO-bladet marts 2009.
For os kan vi se så meget og langt mere end det, øjet indfanger, alt imens vi lader os indhylle i et audiofont tæppe. Vi føler os frem med sanserne og ankommer til i et Paris i sort og hvidt. Vores ben fører os gennem en allé af gravmomumenter, hvor vi føler os alene. Men med musikken kommer ånderne fra det hinsides, og mens vi hører deres legemers raslen, bliver vores odyssé mere farvelagt for til sidst at springe ud i en gyldenpragt ved foden af det mod Gud rejsende tårn. Indtrykkene er så mangartede, og alligevel hører de kun hjemme i de opstandnes indsnævrede sfære.
Det er den stemning, som Olivier Messiaen så fintfølende indfanger i det timelange værk Les Corps Glorieux, fordansket De strålende legemer med undertitlen Syv korte visioner fra de opstandnes liv. Den anslåede stemning er en væsentlig forudsætning for at forstå værkets betydning. Messiaen arbejder ikke kun i lyd, men i høj grad også med de billeder, der bliver fremkaldt af den samme lyd. I dette sansefelt træder Les Corps Glorieux i karakter med sine syv visioner, der symboliserer skabelsens seks dage med den syvende hviledag.
Messiaen var rettroende katolik, og derfor er der også dette værk en direkte tilgang til hans kristne tro. Det er komponeret som en musikalsk meditation over aspekter af det kristne liv med det evige liv i Guds nærhed, og det er tydeligt, at man her fornemmer en komponist, der musikalsk og sjæleligt går til den yderste kant for at få sit budskab ud.
Dramaets spændstighed udtrykkes allerede i den første tone. Her støder vi bombastisk ind i Subtilité des corps glorieux (De strålende legemers åndelighed), der med sit cikurlære tema monotont, men flot, skildrer det evigt uforløselige, der er hos den troende; her opstår de døde fra deres dyriskhed til at blive åndelige legemer, der er rene som Guds engle i himlen.
Det ganske værk igennem er vi førstehåndsvidner til Messiaens univers. Vi bliver ikke blot stillet hen i et hjørne som uforstående tilskuere, men vi bliver i høj grad suget ind i dets mystik, fordi kampen mellem lyset og mørket aldrig er et abstrakt begreb. Den udkæmpes i os alle, og med Messiaens evne til at sammenkæde musik, ord, tro og billeder føler vi os overbeviste om, at det netop er vores egen kamp, der kæmpes inde i højttalerne. Tydeligst kommer det til udtryk i værkets største og mest omfangsrige sats, den fjerde vision, Combat de la mort et de la vie (Kampen mellem døden og livet). Her handler kampen om Jesu opstandelse og det evige liv, som fører videre til slutsatsen, Le Mystère de la sainte Trinité (Den hellige treenigheds mysterium), hvor midterstemmen siger: „Sønnen har synligt været jer nær, i sin inkarnation."
Les Corps Glorieux er Messiaens tredje orgelcyklus og blev komponeret i 1939. Han tænkte sit, da han skrev værket, og Vibeke Astner tænker med ham. Derfor får vi et strålende bevis på, hvordan fortolkeren smelter sammen med sin komponist. Vibeke Astner, der til daglig er organist ved Mølholm Kirke i Vejle, har Messiaen så meget under sin hud, at også hun gennemlever en kamp mellem godt og ondt.
Vibeke Astner spiller passioneret og udviser mod, fordi hun tør udgive denne cd, der kræver, at lytteren tager alle sine sanser i brug. Sandelig er de stået op, disse parisiske gespenster. Så livagtige, så fremragende et værk og så glimrende udført.
Denne side bestyres af Vibeke Astner. Webstedet er udviklet af Internetsnedkeren i Typo3